Aktuelt

Sig godmorgen med bananpandekager

Mad

Giv en kold vinterferiemorgen lidt varme med byens bedste bananpandekager – toppet med sirup eller chokoladecreme.

Lav hjemmelavet bananpandepager

Du har sikkert prøvet at lave de famøse ‘pandekager’, der kun består af æg og banan – men ærligt talt, det er jo bare røræg med banan i. Med ganske få ekstra ingredienser får du rigtige pandekager – fluffy, svampede og helt perfekte. Og med boghvedemelet er de stadig glutenfri og får tilmed en skøn nøddeagtig smag. Når du steger pandekagerne, er det bedst at bruge en nonstick-pande. Ringsted Isenkram vejleder gerne i at finde den bedste pandekagepande.

Opskrift på bananpandekager

Til 4-6 pers.

Det skal du bruge:

  • 190 g boghvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 ½ dl mælk (alm. mælk eller fx mandelmælk)
  • 2 æg
  • 1 banan

Smør eller fx kokosolie til stegning

Sådan gør du:

  • Bland boghvedemel, bagepulver og vaniljepulver i en skål.
  • Pisk mælk og æg hurtigt sammen og rør det i melblandingen, så der ikke er nogen klumper tilbage.
  • Mos bananen og vend den i dejen. Lad dejen stå tildækket 15 min., så der bliver dannet lufthuller på overfladen.
  • Steg pandekagerne i smør eller kokosolie.
  • Server pandekagerne med den topping, I elsker allermest (se tip).

TIP
Gode ideer til topping

  • Bananskiver
  • Ahornsirup
  • Nødder
  • Chokoladecreme
  • Friske bær
  • Honning
  • Flødeskum
  • Kokosflage
  • Peanutbutter
  • Sprødstegt bacon (jo, virkelig!)