Aktuelt
En dag, der handler om dig
Send mand og børn ud af huset for en dag og giv dig selv en fridag i skønhedens tegn.

Forkæl dig selv med en dag i skønhedens tegn
Send mand og børn ud af huset for en dag og giv dig selv en fridag i skønhedens tegn. Både din krop og din sjæl vil elske dig for det!
Sæt din yndlingsmusik på og tænd et par stearinlys på badeværelset eller dæmp lyset, hvis du kan det. Snup et varmt og velgørende bad, hvor du virkelig giver dig god tid til at mærke vandets stråler på skuldrene og hovedet.
Boost dit vandindtag
Du har læst det mange gange- 2-2 ½ liter vand om dagen gør kroppen godt. Men hånden på hjertet – får du drukket vand nok? Sandsynligvis ikke. Din bedste ven er noget så enkelt som en vandflaske. Køb et par gode, solide flasker og stil en på arbejdspladsen og en derhjemme. Vælg en, der kan have ½ liter vand i. Så er det nemt at lave en tommelfingerregel om, at du skal drikke en i løbet af formiddagen, en til frokost, en-to om eftermiddagen og en til aftensmad. Vupti – så er det nemt at holde styr på, hvor meget du har drukket!
TIP: Find gode vandflasker hos Ringsted Isenkram!
Lav din egen saltscrub
Fjern døde hudceller og bliv belønnet med den blødeste hud. Du bestemmer selv, om scrubben skal have duft eller ej.
3 dl fint havsalt, fx fra Føtex
2 dl økologisk kokosolie uden smag, fx fra Føtex
Evt. 10-15 dråber æterisk olie, fx Sard citronolie fra Matas
Rør salt og kokosolie grundigt sammen og tilsæt evt. æterisk olie efter behag. Opbevar scrubben i et sylteglas med patentlukning.
Giv dit hår en kærlig kur
I en travl hverdag er det de færreste af os, der har tiden til hårkur – men dit hår bliver så fint og lækkert af en kærlig hånd. Både Frisør Hos Peter og Matas har effektive bud på en kur, der passer til lige dine lokker.
Boost ansigtsgløden
Mens hårkuren virker, kan du jo passende tage dig tid til en ansigtsmaske også. Sheet masks er det helt store hit, der giver dig mulighed for at prøve forskellige masker. Matas har et stort udvalg af masker med mere eller mindre skægge ingredienser.
Skøn behandling til trætte tæer
Dine fødder skal bære dig hele livet, men det er ikke altid, vi husker at give dem den kærlighed, de har brug for. Brug din spadag på et nærende fodbad (Skousen har flere af den slags, der også giver himmelsk massage) og fjern bagefter hård hud og fiks også neglene. Og giv så huden, der ofte er rigtig tør, en god og fed creme – fx lige inden sengetid. Med et par tynde bomuldssokker over får cremen mulighed for at gøre godt hele natten. Matas rådgiver gerne om den bedste fodcreme.